Forside / Aktuelt / Springet

Springet

SPRINGET  er beretningen om en ung danskers oplevelser i Den finske Borgerkrig 1918 og konsekvenserne for hans liv og skæbne. Peter de Hemmer Gudmes stemme og blik fører os ind i krigen, op gennem mellemkrigsårene til Vinterkrigen og frem til besættelsen. hvor Gudme bliver modstandsmand, fanget og foretager det endelige, gådefulde spring i døden i Gestapos hovedkvarter i København 1944. Fortællingen er elementært spændende og udfordrende. Hensigten er at skildre spændingsfeltet mellem de konkrete hændelser og det sindet formår at udtrykke. Hvad får et menneske til at give sit blod for en sag? Hvad er hans ideologiske projekt?
Billedsproget skal på én gang skabe modspil, fortrolighed og overraske. Dokumentariske optagelser kombineret med optisk bearbejdet arkivmateriale og en super nærhedsæstetik i nærmest surrealistiske mikrooptagelser til et sanseligt og transcendentalt filmisk udtryk. Et billedsprog som er afprøvet i piloten til filmen.
Claus Bohm
FILMFORSYNINGEN | CVR: 10920531 | Lammestrupvej 19, 4140 Borup - DK | Tlf.: +45 57521505